Den unge frisør Julia står også ved en skillevej i sit liv. Hun er endnu en gang blevet fyret fra sit job, og det føles, som om hun ikke passer ind nogen steder. Rodløs og fortabt beslutter hun sig for at vende tilbage til et sted, som hun har lykkelige barndomsminder fra: øen Hven. Men måske fører hendes minder hende slet ikke på rette spor, men ned ad den forkerte vej. Og måske var hendes barndomsminder fra øen ikke så lykkelige, som hun går og bilder sig ind.
En stormfuld aften fører skæbnen de to kvinder sammen på en af øens stejle bakkeskråninger, og det bliver startskuddet til et nyt liv for dem begge.
Mit løfte til dig byder på et kært gensyn med flere øboere fra trilogiens første to bind, Lad mig berette alt og Mit sidste ønske. De tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden.
Om forfatteren:
Caroline Säfstrand (f. 1972) er forfatter til en række romaner. Hendes bøger kan betegnes som feelgood med kant, og de kredser tit om familiehemmeligheder, svære relationer og venskabets helende kraft. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent. Mit løfte til dig er den ottende af hendes romaner, der udkommer på dansk, og tredje bind i trilogien Hemmelighedernes ø.
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
